Kapitel 6
tre generationer
Benhorst Schröppe 1962 + 1971 — Wolf-Dieter Schröppe 2020 → 2026 — Wieland, Weking og Reinhard i dag. Forbindelsen mellem Moorschmied (Manufaktur) og Plüschows land er ikke tilfældig.
At Moorschmied (Manufaktur) forarbejder træ fra Plüschows skib, er en logisk forlængelse af en familiehistorie, der begyndte omkring halvtreds år inden ophugningen af Feuerlands planker i Argentina. Wolf-Dieter Schröppe, senior i den nuværende Moorschmied, blev født i Buenos Aires i 1962. Hans far Benhorst Schröppe overværede overdragelsen af den første bronzemindeplade til en ungdomsgruppe fra Tyskland, der byggede det første mindesmærke for Plüschow ved nedstyrtningsstedet ved Lago Argentino. I 1971 deltog han i indvielsen med repræsentanter for den argentinske regering og den tyske ambassade.
Første generation
Benhorst Schröppe — 1962 og 1971
Benhorst Schröppe var vidne til overdragelsen af den første mindeplade fra en sangkreds i Buenos Aires under Lothar Herold til ungdomsgruppen Nerother Wandervogel (tysk ungdomsbevægelse, grundlagt 1921), der i 1962 byggede det første mindesmærke nær Plüschows nedstyrtningssted ved Lago Argentino. Ni år senere, i 1971, deltog han i indvielsen af dette mindesmærke med repræsentanter for den argentinske regering og den tyske ambassade. Ved siden af dem mødte også øjenvidner fra egnen omkring Lago Argentino op.
I 1970'erne holdt han i Argentina et diasforedrag om Patagonien — Plüschow var referencepunkt, skibet Feuerland flugtpunkt. Titlen lånte han fra Silberkondor über Feuerland, Plüschows bog fra 1929: „Staub und Dreck — und kristallene Reinheit." Foredraget eksisterer i sin helhed: to spoler med lydbånd, flere hundrede dias, stikordssedler. I alt ca. fire timers materiale. Manufakturen har sikret arkivet i sin helhed og vil gøre det tilgængeligt for en bredere offentlighed som led i filmprojektet.
„Støv og snavs — og krystallinsk renhed."
Patagonien — snart sådan, snart anderledes.
— Plüschow 1929. Foredragstitel af Benhorst Schröppe i Argentina, 1970'erne.
Anden generation
Wolf-Dieter Schröppe
Wolf-Dieter Schröppe, senior i den nuværende Moorschmied, blev født i 1962 i Buenos Aires. Fra denne tid stammer et omfattende familiebilledarkiv: højopløste fotografier fra Patagonien i 1960'erne og 1970'erne.
Familien vendte siden tilbage til Tyskland. Men Argentina forblev et andet referencepunkt — i fortællinger, i brevvekslinger, i båndspolerne med musik og stemmer, som hans far Benhorst bragte med hjem fra sine rejser til Patagonien. Wolf-Dieter selv forblev en ivrig Patagonienrejsende. Af hans rejser i årene 2020 til 2026 — møder i Ushuaia, ved Brazo Rico, i Santiago de Chile — er et nyt foredrag ved at tage form, som viderefører hans fars historiske lysbilledforedrag.
Tredje generation
Wieland, Weking og Reinhard
Den tredje generation udgøres af Wieland og Weking Schröppe samt Reinhard Herrmann. De tre yngre repræsentanter for Moorschmied er lige så begejstrede rejsende og eventyrere, ganske i deres fædres ånd og i videste forstand som Gunther Plüschow selv. De plejer og vogter materialet fra Feuerland og arbejder omhyggeligt med arkivet, filmmaterialet og endelig også træet til fremragende knivskæfter.
Sporene efter Silberkondoren i dag — fra Museum El Calafate til Tsingtau-bugten ved Lago Sarmiento.
Forbindelsen plejes — diplomatisk såvel som indholdsmæssigt.
Splinten
Der er en historie, som forbinder skibet direkte med familien Schröppe. Den argentinske marineveteran Roberto Herrscher var under Malvinakrigen i 1982 ikke professionel soldat, men en simpel menig. På grund af sine engelskkundskaber blev han sendt til øerne for at tjene som tolk. Om bord på Penelope, den tidligere Feuerland, var han indsat som soldat under krigsugerne og oplevede dér transporten af de mest forskelligartede forsyninger under krigsbetingelser.
Om denne tid skrev Herrscher siden en bog, Los viajes del Penélope. Heri erindrer han sig også et britisk Harrier-angreb på skibet, hvorunder masten blev beskadiget. En splint fra denne mast strøj ham forbi med en hårsbredde. Herrscher beskriver det som et stort held, at han dengang ikke mistede livet.
Blandt de rester af skibet, der kunne bjerges fra Museumswerft Flensburg, befandt masten sig også. Bag et pladeskjold fandtes der stadig splinterrester — de spor af beskadigelsen, der dengang næsten havde kostet den unge rekrut Roberto Herrscher livet.
Wolf-Dieter Schröppe, ligeledes fra 1962-generationen og selv indkaldt under krigen, men ikke krigsdeltager på Falklandsøerne (Malvinerne), besøgte Roberto Herrscher den 2. marts 2026 i Santiago de Chile. Ved dette møde blev Herrscher overrakt et stykke træ fra Penelope, den tidligere Feuerland tilhørende Gunther Plüschow, til minde om den dengang skelsættende tid.
Hvad der bærer forbindelsen
Tre generationer, tre foredrag, tre rejser til verdens ende. En splint fra masten.
Det, som Gunther Plüschow dokumenterede i årene 1927 til 1931, det, som bedstefaderen viste i 1971 ved et lysbilledforedrag, det, som Wolf-Dieter Schröppe oplevede på sine Patagonien-rejser og erfarede i Ushuaia og ved Brazo Rico, samles i dag i manufakturens værksteder.
Forbindelsen til manufakturen er ingen marketingpose. Den er en dokumenteret biografisk sammenhæng, som er vokset over 65 år på to kontinenter. Den, der bærer træet fra Feuerland, bærer et stykke af denne forbindelse med sig.