Kapitel 4
Feuerland-eg
Egetræ, der har overlevet Patagoniens storme, granater fra Falklandsøerne (Malvinerne), ishav og sommersol.
Det egetræ, der i dag lagrer i Moorschmied-manufakturens værksteder, er ikke det træ, der blev bearbejdet på bådebyggeriet i Büsum i foråret 1927. Det er det, der er tilbage af det efter 98 år på vandet. Salt har gjort træet tættere. Storme har bøjet det. Sol har blegnet det. Is har strejfet det. Det, som Moorschmied gør med dette materiale i værkstederne, er en forlængelse af en bevægelseshistorie.
Quercus robur, 8 centimeter tyk
Træet er stilkeg — Quercus robur, Mellemeuropas klassiske skibsbygningsegetræ. Skibsbygningsegetræ fældes typisk i en alder af 80 til 150 år. Da bordklædningen på Feuerland blev forarbejdet i 1927, var selve træet allerede hundrede år gammelt. Dets samlede alder ligger i dag mellem 200 og 250 år.
Bordklædningen ved vandlinjen — altså der, hvor skibet hyppigst var udsat for is og drivende træ — målte otte centimeter i tykkelse. Spanterne var sat med 55 centimeters mellemrum. Begge dele er overdimensionerede til en ketch af denne størrelse. Plüschow ønskede et skib, der kunne bære ham ud over Ildlandets storme. Han fik et, der overlevede Falklandskrigen.
Patagoniens storme, Falklandsøernes (Malvinerne) granater, ishavet, sommersol — og 19 år på restaureringsværfter. Det, der efter alt dette stadig lader sig bearbejde, er ikke tilfældigt hårdt.
Hvad 98 år i saltvand gør
Flere effekter forandrer egetræ ved langvarig eksponering for saltvand:
Hårdhed
Træet optager salt, saltet krystalliserer i træfibrene, fibrene bliver tættere. Et egetræ, der har ligget et århundrede på vandet, har opnået en hårdhed, der ikke længere kan sammenlignes med nyfældet egetræ.
Farve
Træet mørkner. I Feuerland-egetræet spænder farvespektret fra lys honningbrun (steder, der lå under dækket) til dyb sortbrun (steder, der lå direkte i vandet).
Struktur
Åretegningen bliver tydeligere, fordi de blødere dele af vårveddet slides hurtigere end de hårdere dele af senveddet. Det, der er tilbage, er en reliefagtig åretegning, der i tværsnit næsten virker som pels.
Duft
Egetræets tanniner afgiver en let røget, let tjæret grundtone — forstærket af pitch pine-indholdet i dækket. Den, der kender skibe fra denne periode, genkender duften med det samme.
Forarbejdning i værkstederne
Manufakturen Moorschmied forarbejder egetræet til knivskafter og samlereksemplarer. Bearbejdningen er ikke ligetil: skibstræ efter 98 år er ikke som friskt træ. Borehuller skal forafkøles, der saves langsommere, og limen doseres anderledes. Klingerne fremstilles parallelt i essen — egetræsskafterne i træværkstederne.
Inden forarbejdningen nummereres hvert stykke, fotograferes og registreres i manufakturens interne inventardatabase.
Stabilisering af træet: konsolidering og bevaring af restfarver
For at gøre de bevarede trædele fra Feuerland varigt anvendelige til knivskafte skal de ikke blot håndværksmæssigt bearbejdes, men også sikres materialeteknisk. Særlig vigtig er bevaringen af de endnu synlige farverester. De er ikke blot dekorative spor, men en del af skibets historie: overflade, brug, ældning og oprindelse forbliver aflæselige i dem.
Til denne stabilisering benyttes fremgangsmåden fra den danske virksomhed Raffir. Raffir er specialiseret i stabiliserede naturmaterialer, herunder træ, fossiler og kompositmaterialer. Ved Raffir Wood behandles fintstruktureret træ i en højtryks-harpiksproces. Materialet bliver dermed fastere, mere modstandsdygtigt og bedre egnet til videre forarbejdning; samtidig træder åretegningen og den naturlige struktur tydeligere frem.
For manufakturens knivskafter er denne metode nærliggende: det historiske træ skal ikke forvandles til et nyt, anonymt materiale, men sikres i sin substans og bevares med sin synlige historie intakt. Stabiliseringen tjener dermed ikke kun den tekniske holdbarhed, men også en respektfuld omgang med et dokumenteret stykke skibshistorie.
Proveniens
Fotografisk proveniensbekræftelse og dokumenteret provenans til skibet Feuerland (Q1409581 i Wikidata). Overdragelsen af træet fra Flensborg Museumsværft til manufakturen Moorschmied er dokumenteret. Fotoregistrering, beholdningsliste og målregistrering indgår ligeledes i dossieret.
Dossieret kan fremvises på forespørgsel — for samlere forud for et køb, for pressekontakter forud for en publikation og for forskningsforespørgsler. Det er ikke offentligt tilgængeligt til download, da autenticitetsværdien øges ved tilbageholdenhed, ikke ved udstilling.
Hvad egetræet ikke er
Feuerland-egetræet er ikke „mytisk substans". Det er konkret træ med en dokumenteret bevægelseshistorie. Den, der har et skaft af dette træ, holder materiale fra et i 1927 i Büsum bygget skib i hånden — ikke mindre, ikke mere.
Manufakturen kommunikerer bevidst nøgternt i denne tonalitet. Patos harmonerer dårligt med substans. Det, der adskiller Feuerland-egetræet fra almindelig 200 år gammel egetræsplankning, er proveniensen og historien — begge efterprøvelige, begge dokumenterede.
Egetræet fra Feuerland er en begrænset beholdning. Det, manufakturen skaber af det, defineres ikke af mængde, men af omhu i forarbejdningen og stringens i dokumentationen.